Dorfman tilbage i Danmark

  • Post author:

Den meget anerkendte franske træner GM Iossif Dorfman fra Frankrig er tilbage i Danmark. Dorfman var her i april måned, da der var træningssamling med landsholdet. Nu er han her for at træne ungdomseliten, hvor der er lavet et spændende program med omkring 15 timers træning i løbet af weekenden. Træningssamlingen foregår som så mange gange før i Chess House i Aarhus. 

 

Dorfman var træner/sekundant for den 13. verdensmester Garry Kasparov i hans fire første VM-matcher mod Anatoly Karpov. Sidenhen flyttede han til Cannes i Frankrig, hvor han har trænet mange af de bedste franske stormestre. Hans mest kendte elev, som han trænede siden han var 9 år, er Etienne Bacrot der i 1997 blev stormester i en alder af 14 år og 2 måneder, som verdens dengang yngste GM nogensinde.  

 

Dorfman har skrevet de to bestsellere “The Method in Chess” (2001) og “Critical Moments” (2002, og en del af undervisningen tager udgangspunkt i disse bøger, hvor han fortæller om hvordan han selv tænker skak i form af “elementerne” og hvem der har travlt. Elementerne er forskelle i stillingen som f.eks. udpostfeltet på d5 eller bondemajoriteten. Meget af undervisningen tager udgangspunkt i dynamisk balancerede stillinger, hvor en af spillerne har travlt, men når man analyserer det så er det bare remis. Han tager alle ideer meget seriøst, og det er ikke unormalt at bruge en time på at analysere et træk som bliver foreslået, og som Dorfman finder interessant.

 

Deltagerne i træningssamlingen:

IM Jonas Bjerre (2452)

IM Martin Percivaldi (2392

FM Filip Boe Olsen (2355)

FM Viktor Haarmark Nielsen (2319)

FM Mikkel Manosri Jacobsen (2297)

Bjarke Hautop Kristensen (2176) 

Maria Vasova (2175) 

Nicolai Kistrup (2120)

  

Fredag den 15 juni:
18:00-22:00 Træning

 

Lørdag den 16. juni:
10:00 – 13:00 Træning
13:00 – 14:00 Frokost
14:00 – 18:00 Træning
18:00 – Spisning og landskamp mod Peru

 

Søndag den 17. juni:
10:00 – 12:30 Træning
12:30 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Træning
15:00 – 15:30 Afslutning og hjemrejse 

 

dorfmann chesshouse
Træning med Dorfman. Fra venstre IM Martin Percivaldi, FM Mikkel Manosri Jacobsen, FM Filip Boe Olsen, IM Jonas Bjerre, Nicolai Kistrup, Bjarke Hautop Kristensen, FM Viktor Haarmark Nielsen, Maria Vasova og GM Iossif Dorfman. Foto: Thomas Vestergård