Der er fuldt program i Divisionsturneringen søndag den 26. januar. Skanderborg har 4 stormestre på styrkelisten. Det bliver spændende at se, hvor mange af dem, der er med mod Team Xtracon Køge, der formodes at stille med mindst en håndfuld stormestre.
Skanderborgs Jonas Bjerre og Mads Andersen skal møde Team Xtracon Køge. Foto: Thomas Vestergård
Brønshøj har på papiret en nemmere opgave mod BMS, der ligger på en nedrykningsplads. Måske Brønshøj kan tage enddu et nyk ind på det førende hold fra Køge?
Søndagens program:
Team Xtracon Køge – Skanderborg
BMS – Brønshøj
Hillerød – Jetsmark
Nordkalotten – ØBRO
Nordre – Århus/Skolerne
Stillingen efter 5. runde:
1. Team Xtracon Køge, 28 brætpoint, 9 mp
2. Brønshøj, 25½ brætpoint, 10 mp
3. Hillerød, 23 brætpoint, 7 mp
—
4. Jetsmark, 22½ brætpoint, 8 mp
5. Skanderborg, 22½ brætpoint, 6 mp
6. Nordkalotten, 19½ brætpoint, 6 mp
6. ØBRO, 18½ brætpoint, 2 mp
8. Århus/Skolerne, 17 brætpoint, 2 mp
—
9. BMS, 13 brætpoint, 0 mp
10. Nordre, 10½ brætpoint, 0 mp
De to førende hold, Brønshøj og Team Xtracon Køge, mødes indbyrdes i næstsidste runde den 21. marts i Skanderborg.
Også kampen mellem Bornholm og BMS II i 2. division vises live.
Divisionsturneringen: holdskak.skak.dk