Xtracon Chess Open 2020 aflyst

Arrangørerne af Xtracon Chess Open har her til aften meddelt, at årets turnering er blevet aflyst som følge af usikkerheden omkring corona-situationen og dermed det mulige deltagerantal i turneringen. 

 

Det er årets største og stærkeste turnering på dansk grund, der ligesom f.eks. DanPump i Kolding, Kronborg Chess Open i Helsingør og Fredericia Chess EMT, har måtte aflyse på grund af den helt ekstraordinære nedlukning af det internationale samfund.

Læs mere på: xtraconchessopen.dk

DM i Skak, der skulle være afholdt i påsken i Svendborg, er ikke aflyst, men er foreløbigt udskudt.

Vi skal opfordre alle arrangører til at holde deres indbydelser opdaterede på hjemmesiden: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/AllInvitations så man kan se, om et arrangement er aflyst eller planlægges gennemført.

Der er stadig et par af de mindre danske sommerturneringer som f.eks. Aarhus Sommerskak og Bornholms Sommer Skak, der håber at kunne gennemføres.

 

xtracon 2020_aflyst