Dansk Skak Union har modtaget følgende pressemeddelelse:
Arbejdernes Skakforening af 1904 (AS04) og Københavns Skakforening (KS) fusionerer.
De to klubber har i en årrække haft lokalefællesskab, ligesom de i fællesskab har afholdt flere turneringer og arrangementer.
På ekstraordinære generalforsamlinger i begge klubber blev det henholdsvis den 24. og 26. september 2012 vedtaget at gå et skridt videre, nemlig at fusionere.
Efter afstemning blandt de to klubbers medlemmer er det besluttet at Nørrebro Skakklub bliver det fortsættende navn.
Fusionsdatoen er sat til 1.januar 2013. Frem til denne dato vil de to klubbers medlemmer i EMT-er fortsat repræsentere henholdsvis AS04 og KS, ligesom de pt. valgte bestyrelser vil fortsætte. Inden 1.januar 2013 vil der blive afholdt generalforsamling i Nørrebro Skakklub hvor ny bestyrelse vil blive valgt.
Efter aftale med KSUs bestyrelse og holdturneringsleder vil de to klubber allerede i den kommende holdturnering 2012-2013 stille med fælles hold og styrkeliste under navnet Nørrebro Skakklub.
p.v. AS04 og KS
Finn Bonnez, KS
Hjemmesider:
AS04: as04.dk
KS: www.kbhskak.dk