Junior VM

Efter de første 11 af 13 runder ved Junior VM i Athen har IM Mads Andersen 6½ point.

Turneringen føres af den ungarske stormester Richard Rapport, der har 9 af 11. Svenske GM Nils Gradelius hænger på i toppen med 8 af 11.

Mads Andersen startede turneringen svagt med ½ af 2 mod to 2150-folk, men har efterfølgende spillet sig op, bl.a. med sejr over IM Mustafa Yilmaz (2543) fra Tyrkiet. Partiet kan ses til sidst i artiklen.

Mads Andersen er seedet som nummer 36 blandt de 130 deltagere. Med et par gode resultater i de sidste to runder kan Mads stadig nå at opfylde seedningen.


IM Mads Andersen (foto: thv)

Turneringens hjemmeside: wjcc2012.chessdom.com