Russeren GM Dmitry Jakovenko (2729) vandt det 13. individuelle EM i Plovdiv i Bulgarien med 8½ af 11. Otte spillere sluttede ½ point efter vinderen. Efter korrektionsberegning gik sølvet til GM Laurent Fressinet, Frankrig (2693) og bronzen til GM Vladimir Malakhov (2705) fra Rusland.
Den eneste danske deltager, IM Andreas Skytte Hagen, sluttede af med to nederlag og endte på 4½ point. Andreas Skytte tabte lidt rating og endte som nummer 251.
Bedste nordiske spiller blev den svenske stormester Nils Gradelius med 6 point og en plads som nummer 106 blandt de 344 deltagere. Gradelius spiller holdskak for den danske klub Philidor.
Resultater: www.chess-results.com/tnr66864.aspx?lan=1
Hjemmeside: www.eicc2012.eu