I reglementet for DM i hurtigskak står der, at alle kan deltage, men danmarksmestertitlen kun kan vindes af en spiller, der er registreret i FIDE som repræsenterende en del af Rigsfællesskabet.
GM Jonny Hector bor i Danmark og spiller for Nordkalotten i Græsted, men er stadig svensker i FIDE-regi, så selvom han vandt turneringen med 7½ af 9 gik danmarksmesterstitlen til nummer to, FM Vitus Bondo Medhus fra Skanderborg.

Vitus havde bedst korrektion af de tre spillere, der endte på 7 point af 9. De to andre var FM Aref Vasli fra Brønshøj, der i FIDE er registreret som iraner, og en anden Brønshøj-spiller, FM Jeppe Hald Falkesgaard.
På billedet øverst i artiklen – taget af Jesper Scherling Fris – har GM Allan Stig Rasmussen de hvide brikker mod GM Jonny Hector. Et opgør som Hector vandt.


I gruppen under 1900 i rating var Søren Gleie fra Holbæk i en klasse for sig selv og vandt med 8½ af 9 og 1½ points forspring til Caroline Lindegaard Bruntse fra Frem. Charlie Vo fra Læseforeningen vandt bronze.

Se alle resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29771

Søndag kl. 10.00 går DM i Lynskak i gang, også på Asgaard Skole i Køge, følg resultaterne her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29772