You are currently viewing Kort nyt uge 20

Kort nyt uge 20

Episode 24 af Skakspilleren er nu ude. Christian Thelin skriver: Steffen Slumstrup Nielsen har specialiseret sig i disciplinen at komponere skakstudier. Faktisk er han så god, at han har vundet verdensmesterskabet i komposition af slutspilstudier.

Det hele startede jo som for de fleste andre med interessen for selve skakspillet. Og den interesse og fascination lever i stadig. Men størstedelen af tiden ved skakbrættet handler nu ikke længere om at vinde partier.

Lyt med når Steffen giver os et indblik i sin skakverden. En verden hvor han faktisk savner flere danskere.

Man kan høre podcasten her: APPLE –  PODIMO – SPOTIFY


De dansk-tyske brødre GM Rasmus Svane og GM Frederik Svane spiller i det stærkt besatte tyske mesterskab. Efter 6 runder har Rasmus 3 og Frederik 2½ point. Det er muligt at følge partier live her: Lichess og se stillingen her: Chess-Results


Skaknævnskendelse nr. 218 . Misligholdt sin noteringspligt + læne sig ind over brættet. Se mere her: https://love.skak.dk/skaknaevnets-kendelser/


En kendt skikkelse i Esbjergs skakmiljø Poul Flemming Fries Nielsen er død, 70 år gammel. Begravelsen finder sted fredag den 23. maj klokken 13.30 ved Gravlunden i Esbjerg. Se mindeord her: https://www.skakforeningen.dk/


Mogens Thuesen fra Brønshøj er indtil videre eneste danske deltager i den stærke Norway Chess Open 2025, der spilles fra den 26. maj til 1. juni i Stavanger. Se mere her: https://tournamentservice.com/invitation.aspx?TID=NorwayChessOpen2025-Sjakkhuset


Sharjah Masters International Chess Championship 2025 spilles den 17. – 25. maj i de forenede Arabiske Emirater. I den øverste gruppe skal man have 2500 eller derover i rating for at være med. Efter de første 5 runder er GM Changren Gai (2513), Kina, GM Anish Giri (2738), Holland og GM Aleksandar Indjic (2637), Serbien i spidsen med 4 point.

Resultater: https://chess-results.com/tnr1100164.aspx?lan=32&art=1&rd=5&flag=30
Live: https://lichess.org/broadcast/sharjah-masters-2025–group-a/GYz1m7IG