You are currently viewing NM for piger færdigspillet i Fredericia
Lisa Xin fra Færøerne

NM for piger færdigspillet i Fredericia

NM for piger sluttede søndag aften d. 27. april på Fredericia Idrætscenter. Det blev desværre ikke til nogle danske medaljer i de tre grupper.

Alle billeder i artiklen er taget af Jan Rosenberg.

I den yngste gruppe (født 2012 eller senere) blev Lisa J. Xin fra Færøerne (billedet øverst i artiklen) en fortjent vinder med 4½ af 5. Det halve point blev givet i sidste runde med en ekstra merbonde for at sikre mesterskabet. Frida Bjerregard Hagen var rigtig tæt på en medalje med 4/5 og en delt 2. plads, men dårligere korrektion førte til en 4. plads.

I midtergruppen (født 2009 eller senere) vandt islandske Gudrun Fanney Briem med 4½ af 5. Selvom hun havde problemer i 4. runde, endte hun med at trække sig sejrsrigt ud af det opgør, hvorefter en remis i sidste runde sikrede islandsk sejr. Leia Andries kunne med en sejr have fået sølv, men et nederlag til den højest rated satte en stopper for en dansk medalje.

Gudrun Fanney Briem fra Island sammen med Pige- og kvindeskakudvikler Shanne Hedegaard Jakobsen

I den ældste gruppe (født 2005 eller senere) var der flere ændringer på den sidste dag. WCM Idunn Helgadottir fra Island startede dagen med 3/3, men røg ind i et nederlag i 4. runde til Diana Vashchenko fra Finland, der pludselig gik i føring. Diana Vashchenko måtte dog se sig slået i sidste runde af Julia Ostensson, hvilket førte til, at Julia Ostensson og Idunn Helgadottir delte førstepladsen med 4/5. Her havde Idunn Helgadottir bedst korrektion, hvilket gav Island den anden guldmedalje ved dette års Pige-NM.

WCM Idunn Helgadottir fra Island

Samtidig havde årets NM for første gang nogensinde grønlandsk deltagelse i den yngste gruppe, hvor Sofie Emilie Jilsø Fleischer stillede op for Grønland i FIDE-regi, efter Grønland blev godkendt tilbage under sidste års OL.

Tabel over fordelingen af medaljer:

LandGuldSølvBronze
Island200
Færøerne100
Norge011
Finland011
Sverige011
Danmark000
Grønland000
Gruppe C (født 2012 eller senere)
Gruppe B (født 2009 eller senere)
Gruppe A (født 2005 eller senere)

Alle partier blev vist på live: HER

Hjemmeside: https://www.fredericia-skakforening.dk/PigeNM2025