Svidler og Ivanchuk fører

Hverken finalen eller kampen om tredjepladsen i World Cuppen i Khanty-Mansiysk er afgjort efter de første 3 partier.

Peter Svidler fører 2-1 over Alexander Grischuk i finalen, mens Vassily Ivanchuk fører med samme cifre over landsmanden Ruslan Ponomariov i kampen om tredjepladsen.

Finalernes første 6 partier kan gennemspilles til sidst i artiklen.

I sidste ordinære parti i finalen skal Alexander Grischuk forsøge at vinde med sort for at fremtvinge omkamp med Svidler. Ponomariov skal også slå Ivanchuk for at få omkamp, men har dog en lille fordel i de hvide brikker.

Finalens 4. parti starter mandag kl. 11.00 dansk tid. Skulle der komme omkamp på tirsdag, starter disse allerede kl. 11.00 lokal tid, hvilket er kl. 7.00 dansk tid.

World Cuppens hjemmeside: http://chess.ugrasport.com/