Årets største skakturnering målt på deltagerantal starter i morgen i Nykøbing Mors. 418 skoleskakelever sætter sig allerede kl. 9.00 til brættet for at dyste på de 64 felter.
Turneringen er kulminationen på 632 børns deltagelse i 8 timers obligatorisk skoleskak i Morsø Kommune, hvor der nu tilbydes skoleskak på 6 af kommunens 7 skoler. Projektet er støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Morsø Kommune og Dansk Skoleskak.
Eleverne har fået fri fra den normale undervisning for at deltage i skoleskakstævnet og alle er sikret en præmie.
Spillestedet er M.C. Holms Skole., Grønnegade 10C, 7900 Nykøbing M. Fredag den 2. september 2011 kl. 9-13.