Gibraltar Chess Festival

IM Mads Andersen (2410), FM Per Andreasen (2239), FM Jørgen Hvenekilde (2121), Jes West Knudsen (2002) og Jens Henrichsen (1925) er de fem danske deltagere i Gibraltar Chess Festival, der starter i dag.

Hovedgruppen mønstrer 233 deltagere og toppes af Vassily Ivanchuk (2764), Michael Adams (2723) og Fabiano Caruana (2721). På deltagerlisten ses også Viktor Korchnoi (2544), Nigel Short (2658) og Ulf Andersson (2579).

Turneringen har deltagelse af 6 spillere fra kvindernes top ti: Tatiana Kosintseva (4), Nadezhda Kosintseva (5), Nana Dzagnidze (6), Antoaneta Stefanova (7), Viktorija Cmilyte (9) og  Dronavalli Harika (10).

I første runde møder Mads Andersen med hvid GM Chanda Sandipan (2641) fra Indien, mens Per Andreasen har hvid mod GM Chen Zhu (2495) fra Qatar.

Der spilles alle dage frem til den 3. februar. Alle dage kl. 15.00, sidste runde dog kl. 11.00.

Betænkningstiden er 100 minutter til 40 træk, derefter 50 minutter til de næste 20 træk og til sidst 15 minutter til resten af partiet. Der tillægges 30 sekunder pr. træk fra træk 1.

Hjemmeside: www.gibraltarchesscongress.com/gib2011/index.html