You are currently viewing Afsluttende rapport fra Prag (9)

Afsluttende rapport fra Prag (9)

Sidste runde er spillet og delegationen er så småt begyndt at rejse hjemad – de fleste kører hjem i morgen tidlig eller flyver i morgen eftermiddag. Efter runden i dag blev de sidste partier analyseret, og efter var der en kort evaluering af turneringen og et stort tak fra Head of Delegation, Rasmus Skytte! Vi og Rasmus fik af spillere og forældre en lille takkegave, som vi blev meget glade for.

Forrest, med ryggen til, ses Amanda Skytte og Vilje Bjerregaard Hagen i G8

I sidste runde er presset ekstra stort, da det er her placeringerne skal afgøres og det sidste punktum for turneringen sættes, og tit påvirker spillernes ide om, hvor god turneringen har været. Desværre blev der i runde 9 “kun” scoret 9,5/22, hvilket er i den lavere ende af runderesultater fra turneringen. Stemningen var dog stadig god, og alle hyggede sig sammen i den japanske have for sidste gang, inden nogle tog ind til centrum og andre spiste i nærområdet (de fleste væk fra hotellet). De bedste danske placeringer gik til August Jalving i O12, der blev delt nr. 10, samt Anna Sofie Li i G14 med en delt nr. 9. En af gevinsterne vi fik æren af at se i dag, kom fra Oliver Käehne Snedker som spillede i O16! Oliver havde de hvide brikker, og siger aldrig nej tak til et gratis tårn😉

Oliver Käehne Snedker

Vi vil gerne takke af for denne gang. Vi håber, at I har nydt at læse vores opdateringer, lige så meget som vi har nydt at skrive dem – og personligt tak til alle dem der har skrevet rosende ord til os privat, dem er vi rigtig glade for! – Shanne Hedegaard Jakobsen og Filip Boe Olsen.

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.eycc2024.eu/

Link til resultater fra turneringen på chess-results: HER

Link til live på Lichess: HER