Omkring 1230 elever fra hele landet dyster torsdag den 25. april fra kl. 10:00 til 15:00 i Vejle, når Dansk Skoleskak inviterer til Landsfinalen i Skolernes Skakdag.
Landsfinalen er den festlige afslutning på Skolernes Skakdag, der i februar samlede 56.125 elever på skoler landet over. 68 skoler dyster i MAGION i Billund om titlen som ’Årets Skakskole’ samt medaljer og præmier for 50.000 kr. Derudover vil der være underholdning ved Anders Wortmann, der vil introducere en ny skoleskaksang.
Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen glæder sig til den festlige Landsfinale: “Landsfinalen er en fantastisk dag, hvor unge fra hele landet mødes for at spille hjernen stærk sammen og danne nye venskaber. Det er en glæde at se, hvordan skoleskak kan samle unge mennesker og give dem en sjov og lærerig dag.”
Landsfinalen i Skolernes Skakdag arrangeres af Billund Kommune, Spar Nord Fonden og Dansk Skoleskak med opbakning fra en række lokale fonde.
Program for Landsfinalen 2024
10:00: Indtjekning
10:40: Velkomst
11:10: 1. runde
11:35: 2. runde
12:00: Frokost
12:30: 3. runde
12:55: 4. runde
13:20: 5. runde
13:45: 6. runde
14:10: Oprydning
14:25: Underholdning
14:50: Præmier
15:15: Farvel
Link til Dansk Skoleskak: https://skoleskak.dk/