Den tidligere verdensmester i k-skak, Jørn Sloth, har lagt sig alene i spidsen for Senior DM på Chess House i Århus.
I 3. runde slog Jørn Sloth (billedet tv.) den lokale Vagn Jensen, der også har en flot fortid indenfor korrespondanceskakken.
På den førende spillers bordskilt i turneringen står: “Jørn Sloth, EM”. Det sidste henviser ikke til at Jørn Sloth, udover et VM i k-skak, også har et Europamesterskab, men at han for tiden er enkeltmedlem af DSU.
Der spilles langt fra forsigtig ”gammelmandsskak” i turneringen, snarere tværtimod. Det bedste eksempel i tredje runde var Jørgen Hvenekilde mod Bo Jacobsen.
Vi kommer ind i stillingen efter 30. Kc2-b1
Hvenekilde – Jacobsen
Bo Jacobsen spillede det spektakulære 30. -, Lxb2!! 31. Lxd8 (Hvenekilde tog imod dronningeofret – måske fordi han efterfølgende selv kunne ofre dronningen?). 31. -, Sc4 32. Sf6+? (Hvenekilde tøver et træk med at ofre tilbage. Fritz proklamerer nu mat i 13 træk!) 32. -, Kh8 33. Dxg7+, Kxg7 34. Sxe8+, Kg8 35. Teg1+, Sg6 36. Txg6+, hxg6 37. Sf6+, Kg7 0-1
Hele partiet kan downloades her.
Dagens resultater:
Jørn Sloth – Vagn Jensen 1 – 0
Jørgen Hvenekilde – Bo Jacobsen 0 – 1
Frode Søby – Bent Sørensen 1 – 0
Niels Bøye – Poul Erik Nielsen ½ – ½
Oluf Øe – Ib Lynæs Hansen 1 – 0
Svend Aage Madsen – Sven Michelsen 1 – 0
Kim Hardlei – Leif Nørholm 1 – 0
Carl-Evald Nielsen – Kjeld Ehlers 1 – 0
4. runde spilles torsdag den 14. januar kl. 11.00 på Chess House, Silkeborgvej 41 (gennem porten), 8000 Århus C. Topopgøret er Bo Jacobsen mod Jørn Sloth.
Hjemmeside: www.chesshouse.dk