USA fører VM for hold

USA er efter 7 runder alene i spidsen i VM for hold i Tyrkiet et matchpoint foran Rusland på andenpladsen. Der resterer to runder og USA har et hårdt program: Armenien i dag tirsdag og Aserbajdsjan i sidste runde onsdag. Rusland mangler Egypten og Israel.

Individuelt har især USA’s førstebræt Hikaru Nakamura (5½ af 6) og Aserbajdsjans 4. bræt Shakhriyarb Mamedyarov (6½ af 7) imponeret. Begge har indtil nu ydet en ratingpræstation på over 3000.

Stillingen efter 7. runde:
1. USA, 12 mp, 18 brætpoint
2. Rusland, 11 mp, 17½ brætpoint
3. Aserbajdsjan, 9 mp, 17 brætpoint
4. Indien, 9 mp, 15 brætpoint
5. Armenien, 8 mp, 15 brætpoint
6. Israel, 7 mp, 14½ brætpoint
7. Grækenland, 6 mp, 14½ brætpoint
8. Egypten, 3 mp, 10½ brætpoint
9. Tyrkiet, 3 mp, 8½ brætpoint
10. Brasilien, 2 mp, 9½ brætpoint

8. runder starter i dag kl.14.00 mens sidste runde spilles onsdag kl. 11.00.

Hjemmeside: http://wtcc2009.tsf.org.tr/