Efter weekendens kampe i XtraCon-Skakligaen er favoritterne fra Helsinge på vej mod det 9. holdmesterskab i træk.
Lørdagens kampe var jævnbyrdige og de førende hold kunne ikke trække afgørende fra. Søndag derimod udraderede Helsinge århusianske SK1968 med hele 7½ -½. Da de nærmeste forfølgere, Århus Skakklub/Skolerne, samtidig tabte 4½ – 3½ til Brønshøj, har Helsinge lagt sig klart i spidsen i følgende stilling:
Hold | Brætpoint | Matchpoint | |
1 | Helsinge | 30½ | 10 |
2 | Århus/Skolerne | 26 | 8 |
3 | Jetsmark | 23 | 7 |
4 | Aalborg | 22 | 7 |
5 | Brønshøj | 21 | 5 |
6 | K41 | 19½ | 6 |
7 | SK 1968 | 15½ | 2 |
8 | Nordkalotten | 15½ | 2 |
9 | Helsingør | 13½ | 2 |
10 | Næstved | 13½ | 1 |
SK1968 havde i det hele taget en rigtig skidt søndag, da klubbens 2. hold tabte 1 – 7 til Nørresundby. Det rutinerede hold nordenfjords kæmper med Viborg om den ene oprykningsplads fra 1. division gruppe 2. De to klubber ligger fuldstændig lige og skal mødes i næstsidste runde.
I 1. division gruppe 1 ser oprykningen til XtraCon-Skakligaen ud til at blive et opgør mellem Furesø og Sydøstfyn. Sjællænderne fører på bedre matchpoint her efter 4. runde.
Se enkeltresultater, kandidatresultater, topscorerer, partier med mere på: www.divisionsskak.dk