Carlsen vandt og fører i Bilbao

Magnus Carlsen slog i Grand Slam-finalens sjette runde Levon Aronian og gik dermed forbi Veselin Topalov i stillingen. De to øvrige partier i turneringens sjette runde sluttede begge remis.

 

Stillingen:
1 Magnus Carlsen 11
2 Veselin Topalov 10
3 Levon Aronian 6
4 Vassily Ivanchuk 5
  Viswanathan Anand  
  Teimour Radjabov  

 

6. runde (08.09):

Ivanchuk     - Anand         remis
Topalov - Radjabov remis
Carlsen - Aronian 1 - 0

7. runde (09.09, 17:00):

Carlsen      - Ivanchuk
Aronian - Topalov
Radjabov - Anand
 

http://www.bilbaofinalmasters.com/en_index.asp


Der spilles med 3-pointsystemet, således at en gevinst giver 3 point og remis 1 point.

Opgøret mellem Ivanchuk og Anand var en ret fredelig remis. Derimod så Topalov ud til at have godt fat i Radjabov men op mod træk 40 lykkedes det aserbajdsjaneren at få byttet en masse brikker af, og da røgen lettede var det pludselig den bulgarske eks-verdensmester som måtte kæmpe for remis.

Carlsen lagde samtidig yderligere afstand til sine nærmeste konkurrenter på Hans Arild Runde uofficielle ratingliste, og nordmanden har nu et forspring på seks point i forhold til Anand. Samtidig er Carlsen nu også meget tæt på 2800, som han kan blive den fjerde spiller der passerer – efter Kasparov, Kramnik og Anand.

 Magnus Carlsen (2775)
 Levon Aronian (2737)
Bilbao (6) 2008

1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.Sc3 e6 5.e3 Sbd7 6.Ld3 dxc4 7.Lxc4 b5 8.Ld3 Lb7 9.a3 b4 10.Se4 Sxe4 11.Lxe4 bxa3 12.0–0 Sf6 13.Ld3 axb2 14.Lxb2 a5 15.d5
Aronian var efterfølgende ikke specielt imponeret af dette. Carlsen på sin vis heller ikke, men mente dog at som armenieren spillede det, så får Hvid nogen kompensation.
15…Sxd5 16.Se5 Sf6 17.Da4 Lb4 18.Sxc6 Lxc6 19.Dxc6+ Ke7 20.Tfd1 Tc8 21.Df3 Db6 22.Ld4 Db8 23.La6 Tcd8 24.Lb7 h5
Med 24…e5 her eller i næste træk bør Sort holde balancen.
25.h3 h4? 26.Tab1!
Nu er Sort derimod i problemer. Det følgende offer kan dårligt undgås.

26…e5 27.Txb4! axb4?
Sort må slå på d4.
28.Lc5+ Ke6 29.Ta1 Td6 30.Lxd6 Kxd6 31.Dc6+ Ke7 32.Ta8 Dd6 33.Dxd6+ Kxd6 34.Txh8 b3 35.La6 Sd7 36.Txh4 Sc5 1–0