Kvindelandstræner Mikkel Manosri Jacobsen skriver til skak.dk:
Træningssamlingen blev afholdt i Frems lokaler med Allan Stig Rasmussen som underviser. I løbet af weekenden deltog 11 spillere. Flere af dem var endda landet omkring midnat efter Junior-EM, men mødte alligevel op til træning – hvilket virkelig vidner om deres ambition og dedikation!
Weekendens tema var løberparret. Spillerne blev udfordret både strategisk og taktisk og arbejdede med alt fra studieskak til praktiske spilstillinger og opgaver.

