You are currently viewing Jonas Bjerre med i FIDE Grand Swiss

Jonas Bjerre med i FIDE Grand Swiss

GM Jonas Buhl Bjerre er blandt de 116 spillere, der fra d. 4. til 15. september deltager i FIDE Grand Swiss i Samarkand, Usbekistan. Denne prestigefyldte turnering er en del af kvalifikationscyklussen til VM i 2026, hvor de to bedste spillere sikrer en plads i Kandidatturneringen. Med et stærkt felt bestående af bl.a. den forsvarende verdensmester Gukesh D er der altså rigeligt med mulighed for stærk modstand for den unge dansker.

Turneringen gør brug af en lang tidskontrol, som ikke ses så ofte mere. Til hele partiet har spillerne; 100 min + 30 sek til de første 40 træk, hvorefter de får endnu 50 minutter, og igen ved træk 60 får de yderligere 15 min til resten af partier – det betyder altså at partierne kan komme over 7 (!) timers spil.
Jonas er inden turneringens start, seedet som nummer 45. Udover Jonas, deltager også GM Nils Grandelius, som repræsenterer Sverige, men er bosat i Danmark. Nils er seedet som nummer 48.

I første runde har Jonas Bjerre sort imod Muhammad Muradli fra Aserbajdsjan (2590).

Åbningsceremonien – Billede: Michal Walusza

Program for turneringen:
4/9 15:00 – 1. runde
5/9 15:00 – 2. runde
6/9 15:00 – 3. runde
7/9 15:00 – 4. runde
8/9 15:00 – 5. runde
9/9 15:00 – 6. runde
10/9 Fridag
11/9 15:00 – 7. runde
12/9 15:00 – 8. runde
13/9 15:00 – 9. runde
14/9 15:00 – 10. runde
15/9 14:00 – 11. runde

Link til turneringens hjemmeside: https://grandswiss2025.fide.com/
Link til resultater: chess-results
Link til live: lichess