You are currently viewing Jesper Thybo danmarksmester 2025

Jesper Thybo danmarksmester 2025

Selvom der stadig mangler en runde ved DM i Svendborg, kan vi allerede nu sige til lykke til Jesper Søndergaard Thybo med danmarksmesterskabet 2025. Men 7 point af 8 mulige kan Jesper ikke længere indhentes af de øvrige spillere.

Det er et yderst fortjent danmarksmesterskab som den 26-årige Hillerødspiller vinder. Han har uden tvivl været det bedste spiller i turneringen.

GM Jesper Søndergård Thybo – IM Kim Pilgaard 1 – 0
Efter meget lige spil i åbningen overser Pilgaard en taktisk vending ved træk 20, der koster hele pointet:

Guld i Skakligaen med Hillerød og nu det første individuelle danmarksmesterskab til Jesper Søndergaard Thybo – fotoet øverst i artiklen.

IM Filip Boe Olsen – FM Viktor Haarmark Nielsen 1 – 0
Filip Boe Olsen har virkelig spillet sig i form. For anden dag i træk stod han for rundens hurtigste gevinst. Igen i dag var Filip skarp i de taktiske forviklinger og vandt i 27 træk.

Filip Boe Olsen har kan ikke nå at score en GM Norm, da kravet herfor er 7 point. Foto: Thomas Vestergård

FM Jeppe Hald Falkesgaard – IM Nicolai Kistrup 0 – 1
I partiet mellem Landsholdsklassens to yngste spillere, var det den ældste af de to, der holdt hovedet mest koldt og udnyttet to fejl af Falkesgaard i træk 28 og 29.

IM Martin Haubro – GM Bjørn Møller Ochsner 1 – 0
Mens Filip Boe Olsen ser ud til at have spillet sig i form, ser det omvendte ud for Bjørn Møller Ochsner. Efter en fin start med 2½ af 3, er det i de næste fem runder kun blevet til et point til Ochsner. I Rossolimo-varianten i siciliansk kom Haubro bedst fra start og stod hurtigt godt. Ochsner kæmpede dog længe og opfindsomt, men måtte give fortabt efter 56 træk.

GM Sune Berg Hansen – IM Martin Percivaldi ½ – ½
I slutningen af marts kunne Sune Berg og Martin Percivaldi fejre at deres hold i Hillerød var blevet danske mestre for første gang i klubbens 115 års historien. I dag sad de overfor hinanden ved det individuelle DM. Sune Berg stod hurtigt bedst og kunne have afgjort partiet med 41. Sxf7, men lukkede i stedet Percivaldi ind i kampen igen og det hele ebbede ud i remis efter 89 træk.

GM Sune Berg Hansen – IM Martin Percivaldi. Foto: Thomas Vestergård

Stillingen efter 8. runde:
1. GM Jesper Søndergaard Thybo, Hillerød, 7 point
2. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg, 5½ point
3. IM Martin Haubro, BMS, 5 point
4. GM Sune Berg Hansen, Hillerød, 4½ point
5. – 7. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne, 3½ point
5. – 7. IM Martin Percivaldi, Hillerød, 3½ point
5. – 7. IM Nicolai Kistrup, BMS, 3½ point
8. – 9. FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO, 3 point
8. – 9. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 3 point
10. FM Jeppe Hald Falkesgaard, Brønshøj, 1½ point

9. og sidste runde starter søndag kl. 12.00:
IM Nicolai Kistrup – GM Sune Berg Hansen
IM Martin Percivaldi – IM Filip Boe Olsen
FM Viktor Haarmark Nielsen – GM Jesper Søndergård Thybo
IM Kim Pilgaard – IM Martin Haubro
GM Bjørn Møller Ochsner – FM Jeppe Hald Falkesgaard

I Kandidatklassen ser Vitus Bondo Medhus fra Evans mere og mere ud som en ny Landsholdsklassespiller. I 5. runde slog han Jens Albert Ramsdal og har nu 5 point af 5 mulige.

Vitus Bondo Medhus har et points forspring i Kandidatklassen efter 5. runde. Foto: Thomas Vestergård

Live partier: https://lichess.org/broadcast/danish-championship-2025–landsholdsklassen/jC1DYpOF

Livekommentering: https://www.twitch.tv/danskskakunion

DMs hjemmeside: https://skak-dm.dk/2025/

Turneringstabel: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29142