GM Jesper Søndergaard Thybo var på forhånd favorit til at sejre i dette års Landsholdsklasse. Efter de første seks runder er han også kommet godt på vej. Inden de sidste tre runder fører Thybo med 1½ point ned til de nærmeste forfølgere. De sidste to år har Thybo scoret imponerende 6½ og 7½ point, det har bare ikke været nok til førstepladsen, da Boris Chatalbashev de år spillede et par af sine bedste turneringer nogensinde, og henviste Jesper til en ærefuld andenplads.
GM Jesper Søndergård Thybo – IM Martin Haubro 1 – 0
I dagens topkamp spillede Jesper Thybo hvid mod IM Martin Haubro. Det er måske lidt overraskende, at Haubro inden runden havde positiv score mod Jesper. Det er så udlignet nu efter dagens kamp, hvor Jesper Thybo fik en kæmpespringer placeret på d6, der fuldstændigt dominerede Haubros løberpar. Vi skal lige se partiet:
IM Filip Boe Olsen – GM Bjørn Møller Ochsner ½ – ½
De af to nærmeste forfølgere til Jesper Thybo, IM Filip Boe Olsen og GM Bjørn Møller Ochsner, spillede en meget korrekt remis i 31. træk. Et parti, der måske viste lidt for stor respekt de to spillere imellem.
GM Sune Berg Hansen – IM Kim Pilgaard 1 – 0
Feltets to ældste spillere spillede et klassisk spansk parti, dog med tidlig dronningafbytning. I træk 24 spiller Kim Pilgaard Lg5, hvilket sagtens kan være den afgørende fejl. Herefter udbyggede stormester Sune Berg Hansen stille og roligt fordelen, og med sejren er han igen på en delt andenplads og med i kampen om topplaceringerne.
IM Nicolai Kistrup – FM Viktor Haarmark Nielsen ½ – ½
Begge spillere kunne godt bruge lidt flere point i den samlede stilling, i dag kom der en smule mere ind på kontoen. I en af de lidt mere sjældne varianter i siciliansk – 1. e4, c5 2. Sf3, g6 3. c3, d5 – blev dronningerne byttet af allerede i træk 11. Selvom hvid har lidt fordel derefter, løb partiet efter Kistrups 21. Se5+ ud i en helt lige stilling, der blev taget remis ved trækgentagelse i træk 36.
FM Jeppe Hald Falkesgaard – IM Martin Percivaldi 1 – 0
Sidste års vinder af Kandidatklassen, 17-årige Jeppe Hald Falkesgaard, har haft det svært i Landsholdsklassen indtil nu. Kommentatorer har flere gange rost den unge mands spil, men det er selvfølgelig et stor spring fra de næstbedste til de allerbedste. I dag tog Jeppe et stort skridt, da han vandt sit første parti i Landsholdsklassen. Selvom Martin Percivaldi har skuffet lidt efter den flotte start, er det bestemt en fin skalp, som den unge Brønshøj-spiller i dag kunne spænde i bæltet.

Stillingen efter 6. runde:
1. GM Jesper Søndergaard Thybo, Hillerød, 5 point
2. – 4. GM Sune Berg Hansen, Hillerød, 3½ point
2. – 4. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg, 3½ point
2. – 4. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne, 3½ point
5. – 6. IM Martin Haubro, BMS, 3 point
5. – 6. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 3 point
7. – 8. IM Nicolai Kistrup, BMS, 2½ point
7. – 8. FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO, 2½ point
9. IM Martin Percivaldi, Hillerød, 2 point
10. FM Jeppe Hald Falkesgaard, Brønshøj, 1½ point
7. rundes program:
FM Viktor Haarmark Nielsen – GM Sune Berg Hansen
IM Kim Pilgaard – IM Filip Boe Olsen
GM Bjørn Møller Ochsner – GM Jesper Søndergård Thybo
IM Martin Haubro – FM Jeppe Hald Falkesgaard
IM Martin Percivaldi – IM Nicolai Kistrup
I Kandidatklassen er FM Martin Matthiesen og FM Vitus Bondo Medhus i spidsen som de eneste med 3 af 3. I 4. runde mødes de indbyrdes med Martin Matthiesen bag de hvide brikker.
Live partier: https://lichess.org/broadcast/danish-championship-2025–landsholdsklassen/jC1DYpOF
Livekommentering: https://www.twitch.tv/danskskakunion
DMs hjemmeside: https://skak-dm.dk/2025/
Turneringstabel: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29142