You are currently viewing Live fra Lyn- og Hurtigskak DM

Live fra Lyn- og Hurtigskak DM

Lørdag den 31. august fra kl. 11.00 til 19.00 spilles DM i hurtigskak på Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten. Betænkningstiden er 10 minutter til hele partiet plus 5 sekunders tillægstid pr. træk. Turneringssystemet er 9 runder schweizer.

GM Jonas Buhl Bjerre, GM Sune Berg Hansen, GM Jesper Søndergaard Thybo og GM Jonny Hector er på forhånd favoritter til at vinde mesterskabet.

Dagen efter, søndag den 1. september fra kl. 10.00 til 16.30, spilles DM i lynskak. Her er betænkningstiden 3 minutter til hele partiet plus 2 sekunder pr. træk. Her toppe de samme fire stormestre ratinglisten.

Tilskuere er selvfølgelig velkomne på det smukt beliggende hotel Comwell, men arrangørerne viser også et antal partier live på nettet.

Livedækning: https://lichess.org/broadcast/danish-rapid–blitz-championships-2024–rapid/gxjlCvyA
Resultater Hurtigskak: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28926
Resultater Lynskak: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28927