You are currently viewing Kort nyt uge 41 & 42

Kort nyt uge 41 & 42

GM Sune Berg Hansen spiller for Lunds ASK i den bedste svenske række, Elitserien. Holdet var sidste weekend i kamp, hvor de tre første runder blev spillet i Allsvenskan. Sune måtte nøjes med tre uafgjorte partier, mens holdet vandt to matcher og tabte en enkelt match.

Link til resultater fra Elitserien: https://schack.se/tavlingar/resultat/allsvenskan-2023-24/elitserien/elitserien/

Superettan, den næstbedste svenske række i holdskak, havde deltagelse af GM Lars Schandorff, IM Kåre Kristensen og IM Jacob Sylvan. For Helsingborg spillede Jacob tre remiser, mens Kåre også scorede 1½ point efter en sejr, et nederlag og en remis. For Burksvik scorede Lars 1 af 3 efter to remiser og et nederlag. begge hold er placeret midt i feltet efter de første tre runder.

Link til resultater fra Superettan: https://schack.se/tavlingar/resultat/allsvenskan-2023-24/superettan/superettan/


De første fem runder af den islandske holdturnering blev spillet fra torsdag den 12. oktober til søndag den 15. oktober i Reykjavik. i den øverst række var der dansk deltagelse af GM Jesper Søndergaard Thybo, IM Filip Boe Olsen og FM Søren Bech Hansen.

Jesper havde ikke nogen resultatmæssig god weekend, da det blev til 50% imod et ratinggennemsnit på omkring 2300. Holdet, Skakdeild Fjölnis, er dog aldeles suverænt og har vundet de 5 første matcher. I den anden ende befinder sig Filips hold, Taflfélag Vestmannaeyja, der er næstsidst med to uafgjorte matcher og tre nederlag. Filip spillede imod 5 stormestre på topbrættet og scorede tre remiser. Endelig var Søren bræt 3 for Skákdeild KR der har 4 matchpoint. Søren havde en hård weekend, da han tabte alle fem partier imod et ratinggennemsnit på over 2450.

IM Filip Boe Olsen og IM Hilmir Freyr Heimisson

I den næstbedste række, 1. division, var IM Thorbjørn Bromann med for holdet Skakgengio. Thorbjørn scorede 2½ af 4 mod lavere ratede spillere. Holdet er med 5 matchpoint af 8 mulige placeret midt i rækken.

Link til live på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/icelandic-team-championship-2023-2024/3/1/1

Link til resultater på chess-com: https://chess-results.com/tnr812349.aspx?lan=32


VM for blinde og svagtseende på Rhodos – IBCA World Individual Chess Championship 2023 – havde dansk deltagelse af Ernst Bindzus (billedet øverst fra arrangørernes hjemmeside) og Dan Christensen i et felt på 82 spillere. Ernst sluttede på 4½ af 9, hvor han ellers startede med at vinde de to første partier. Dan måtte nøjes med et enkelt point, som han scorede i 4. runde.

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr814672.aspx?lan=32

Link til hjemmesiden for turneringen: https://worldchessfestival.com/ibca-wic2023/


Seniorskak Nyhedsbrev oktober 2023 er ude nu. Se det her.


IM Filip Boe Olsen deltager lige nu i 1. Berlin U25 Open. A-gruppen har deltagelse af 124 spillere der spiller om en samlet præmiesum på over 25.000 euro med 5.000 euro til vinderen. I alt deltager der omkring 270 spillere i turneringen.

Efter de første 4 runder har Filip scoret 3 point uden nederlag, hvilket er omkring forventet score.

Link til live på Lichess: https://lichess.org/broadcast/berlin-u25-open/round-2/n1ZLFpIc

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr768786.aspx?lan=32&art=0&turdet=YES&flag=30

Hjemmeside for turneringen: https://u25chess.com/


Nordea Fonden har tildelt Hillerød Skakklub 25.000 kr. i støtte til at virkeliggøre klubbens ambition om at etablere et læringscenter for skak. Klubben har allerede søsat det første initiativ. Ni af klubbens unge spillere er startet på et træningsforløb med GM Lars Schandorff frem til jul.

Formand Hans Endrup Jacobsen modtager den store donation fra Nordea Fonden