You are currently viewing Brunello vinder 1st Killer Chess Training Open

Brunello vinder 1st Killer Chess Training Open

Det blev den tidligere Køge-spiller, italienske GM Sabino Brunello, der løb med førstepladsen i 1st Killer Chess Training Open på Østerbro. I tabellerne for turneringen er det ellers spanske GM Julen Luis Arizmendi Martinez, der står som havende den bedste korrektion blandt de tre spillere med 7 point af 9: Sabino Brunello, Julen Luis Arizmendi Martinez og tyske Jonas Hacker. Men Arizmendi Martinez og Brunello kom for skade at tage remis allerede efter 26 træk i 3. runde ved trækgentagelse. Og så stod det meget klart i turneringreglementet, at hvid i sådan et tilfælde – ved remis før træk 30 – kommer bagerst i en eventuel korrektionsberegning. Så i stedet for førstepræmien på 2.000 Euro måtte Arizmendi Martinez nøjes med 750 Euro i tredjepræmie. Jonas Hacker fik 1.000 Euro på andenpladsen.

Top 5:
1. GM Sabino Brunello, Italien 7 point af 9
2. IM Jonas Hacker, Tyskland 7 point
3. GM Julen Luis Arizmendi Martinez, Spanien 7 point
4. GM Allan Stig Rasmussen, Frem, 6½ point
5. GM Jonny Hector, Nordkalotten og Sverige, 6 point

På Jesper Simonsens foto øverst i artiklen vinder GM Sabino Brunello over IM Martin Haubro i sidste runde.

IM Jonas Hacker gik ubesejret gennem turneringen og vandt andenpladsen. Foto: Jesper Simonsen
GM Julen Luis Arizmendi Martinez – kom ubesejret igennem turneringen, men slog sig på en trækgentagelse i 3. runde. Foto: Jesper Simonsen

Det blev ikke til nogen IM-norm for den lokale Uno Skonnord, der skulle slå Allan Stig i sidste runde for at få normen. Skonnord var fint med langt hen ad vejen, men stormesteren træk det længste strå til sidst. Uno Skonnord kan dog se tilbage på en meget vellykket turnering og en ratingfremgang på 64 Elo-point og 500 Euro i bogpræmier.

Uno Skonnord fra ØBRO blev bedste spiller under 2300 i rating. Foto: Thomas Vestergård
Bedste dansker blev GM Allan Stig Rasmussen på 4. pladsen.  Foto: Jesper Simonsen

Allan Stig Rasmussen skal i november være med til at forsvare de danske farver ved Hold EM i Montenegro.

Præmien for næstbedste spiller under 2300 gik til WIM Silvia-Raluca Sgircea fra Rumænien, der scorede 5½ point. Foto: Jesper Simonsen
CM Mikkel Vinh Løftgaard fra Læseforeningen havde en fin turnering og vandt 74 Elo-point. Foto: Thomas Vestergård

Se partier på Lichess: https://lichess.org/broadcast/1st-killer-chess-training-open/round-9/j56Hidj2
Link til resultater fra turneringen på Chess Results: https://chess-results.com/tnr832025.aspx?lan=32&art=13&turdet=YES
Resultater på skak.dk: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28253