You are currently viewing 1st Killer Chess Training Open

1st Killer Chess Training Open

Stormester Jacob Aagaard står bag 1st Killer Chess Training Open, der starter i dag kl. 15.00 i ØBROs lokaler på Rosenvængets Allé 31, 2100 København..

Turneringen er en open for spillere over 1900 i Elo-rating. Der er 46 deltagere i turneringen, heraf seks stormestre og fem Internationale Mestre. At deltagerantallet er over 40 spillere er vigtigt i norm-sammenhæng, da FIDEs regler foreskriver, at mindst en af de titelgivende normer til f.eks. GM-titlen, skal være scoret i en open med mindst 40 deltagere.

Top 10 i turneringen:
1. GM Julen Luis Arizmendi Martinez, Spanien (2515)
2. GM Allan Stig Rasmussen, Frem Skakklub (2510)
3. IM Renier Castellanos Rodriguez, Spanien (2487)
4. GM Sabino Brunello, Italien (2486)
5. GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2467)
6. GM Jonny Hector, Nordkalotten og Sverige (2436)
7. GM Petro Golubka, Ukraine (2434)
8. IM Martin Haubro, BMS Skak (2405)
9. IM Jonas Hacker, Tyskland (2400)
10. FM Nicolai Kistrup, BMS Skak (2387)

Turneringen er meget international med spillere fra 15 forskellige lande.

GM Allan Stig Rasmussen – bedste danske bud på en turneringsvinder

Over 10 af deltagerne i turneringen er danske ungdomsspillere, der er inde omkring ungdomslandstræner Rasmus Skyttes ungdomslandshold.

Der spilles med betænkningstiden 1 time og 15 minutter til 40 træk, og ekstra 30 minutter ved træk 40. Derudover 30 sekunder pr. træk. Det er ikke tilladt at tilbyde remis før efter træk 30.

Præmierne i turneringen vil være:
1 € 2.000
2 € 1.000 
3 € 750
4 € 500 
5 € 400

Derudover vil Jacob Aagaards skakforlag, Quality Chess, være sponsor for bøger til en værdi af omkring 2.000 Euro

Program for turneringen:
Lørdag den 14. oktober kl. 15:00: 1. runde
Søndag den 15. oktober kl. 13:00: 2. runde
Mandag den 16. oktober kl. 12:00: 3. runde
Tirsdag den 17. oktober kl. 13:00: 4. runde
Onsdag den 18. oktober kl. 13:00: 5. runde
Torsdag den 19. oktober kl. 13:00: 6. runde
Fredag den 20. oktober kl. 13:00: 7. runde
Lørdag den 21. oktober kl. 13:00: 8. runde
Søndag den 22. oktober kl. 11:00: 9. runde

Følg med live på Lichess: https://lichess.org/broadcast/1st-killer-chess-training-open/round-9/j56Hidj2

Link til resultater fra turneringen på Chess Results: https://chess-results.com/tnr832025.aspx?lan=32&art=13&turdet=YES

Resultater på skak.dk: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28253