Fra den 25. august til den 28. august spilles World Rapid Team Championship i den tyske by Düsseldorf. Det er første gang at denne turnering arrangeres.
Med en førstepræmie på 100.000 euro, og en præmie på 12.500 euro til bedste hold under 2400, vil turneringen helt sikkert samle mange deltagende hold. Den samlede præmiesum er hele 250.000 euro.
Turneringen spilles over 12 runder med 6 spillere på hvert hold, hvor en af spillerne skal være en kvinde. Betænkningstiden er 15 minutter + 10 sekunder pr. træk.
Arild Rimestad fra FU vil gerne stå for at samle et dansk hold, og han kan kontaktes på mailadressen udvikling@skak.dk. Da tilmeldingsfristen allerede er lørdag den 10. juni, kræver det en hurtig henvendelse til Arild. Arild opfordrer også til at spillere under 2000 melder sig.
I skrivende stund er der 21 hold tilmeldt, og det stærkeste hold ser ret frygtindgydende ud:
Link til hjemmesiden for turneringen: https://worldrapidteams2023.fide.com/