You are currently viewing Deltagerne i Landsholdsklassen 2023

Deltagerne i Landsholdsklassen 2023

Tirsdag den 31. januar kl. 23:59 var sidste dag, hvor man kunne tilmelde sig til årets Landsholdsklasse ved DM i Påsken i Svendborg.

Skak.dk har opdateret elotallene fra den nye liste pr. 1. februar. Feltet kommer i årets udgave (med forbehold for yderligere opdateringer fra FIDE) til at se således ud:

1. GM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2615)
2. GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark (2528)
3. GM Jesper Søndergård Thybo, Køge Skakklub (2507)
4. GM Lars Schandorff, Hillerød (2476)
5. GM Boris Chatalbashev, Køge Skakklub (2472)
6. GM Jacob Aagaard, Brønshøj (2448)
7. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2430)
8. Jackie Andersen, Skanderborg (2394)
9. FM Viktor Haarmark Nielsen, Skakforeningen ØBRO (2388)
10. IM Martin Haubro, BMS Skak (2385)

Jacob Aagaard står stadig opført som repræsenterende Skotland, men da han har søgt forbundsskifte allerede i efteråret 2022, vil han kunne deltage, selvom forbundsskiftet endnu ikke er effektueret i FIDE.

Kommer der afbud til Landsholdsklassen, vil de øvrige tilmeldte i Landsholdsklassen, da tilmeldingsfristen udløb, blive spurgt i følgende rækkefølge:

1. IM Nikolaj Borge, Hillerød Skakklub (2391)
2. FM Rasmus Thøgersen, Skakklubben af 1968 (2380)
3. FM Jens Albert Ramsdal, Skakklubben af 1968 (2378)
4. IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia Skakforening (2373)

Turneringen bliver igen i år en stormesterturnering, da de seks højest ratede spillere alle er stormestre. Dermed bliver det muligt for de fire øvrige deltagere at lave en GM-norm. Landsholdsklassen har et ratinggennemsnit på 2464, hvilket betyder, at der skal scores 6½ point for en GM-norm, og at IM-normen er 4½ point.

Lodtrækningen er endnu ikke foretaget, men vil blive offentliggjort her på skak.dk når det sker.

Program for Landsholdsklassen:
Lørdag den 1. april kl. 14:00: 1. runde
Søndag den 2. april kl. 14:00: 2. runde
Mandag den 3. april kl. 14:00: 3. runde
Tirsdag den 4. april kl. 14:00: 4. runde
Onsdag den 5. april kl. 14:00: 5. runde
Torsdag den 6. april kl. 14:00. 6. runde
Fredag den 7. april kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 8. april kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 9. april kl. 12:00: 9. runde

Formand Poul Jacobsen byder velkommen ved Landsholdsklassens start 2022.

Det er stadig muligt at tilmelde sig de øvrige grupper til stævnet.

Øvrige tilmeldingsfrister:
Kandidatklassen, samt G7: Sidste frist for tilmelding og betaling mandag den 3. april kl. 18:00.
Kort Påske 1 samt G5 1: Sidste frist for tilmelding og betaling fredag den 31. marts kl. 18:00.
Veteran, G5 2 samt kort Påske 2: Sidste frist for tilmelding onsdag den 5. april kl. 18:00

Indbydelse samt tilmelding: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27790

Link til hjemmesiden for DM 2023: http://www.skak-dm.dk/