IM Nikolaj Borge (billedet herover) fra Hillerød Skakklub vandt Konventum & Højstrupgård Weekend udelt med 4½ af 5 mulige. Inden sidste runde førte Borge turneringen på deling med GM Jonny Hector, der i sidste runde skulle møde IM Martin Haubro fra BMS. Da Jonny Hector måtte nøjes med remis, var Nikolaj Borges sejr over Peter Thorsbro i sidste runde, nok til at vinde førstepræmien på 4.000,- kr. alene.
GM Jonny Hector, William Olsson og IM Jens Ove Fries Nielsen delte andenpladsen.



Foto: Thomas Vestergård
I alt 128 spillere deltog i turneringen fordelt på 4 grupper. De øvrige gruppevindere blev:
Gruppe 2: Mark Simkin, Tyskland, Luitjen Akselsson Apol, Færøerne og Morten Frank Jensen, Præstø med 4 point af 5
Gruppe 3: Lukas Iskos, BMS med 4½ af 5
Gruppe 4: Leo Kresten Roland Nielsen, Helsingør og Aryan Mollasoltani, Caïssa Gladsaxe med 4½ af 5
Turneringens hjemmeside med partier, resultater med mere: http://chessfestival.dk/