Skakarrangør IO Sasa Jevtic arrangerer i løbet af året mange turneringer i Paracin, der er en mindre serbisk by i den sydlige ende af landet med omkring 30.000 indbyggere. Der er både lukkede GM- og IM-turneringer samt åbne turneringer.
Den største af årets turneringer i Paracin er den åbne turnering “Paracin Open” der sluttede fredag. Turneringen havde i år havde deltagelse af 340 spillere fra 38 lande. Danmark havde fire deltagere med i turneringen:
Open A:
64. IM Jacob Sylvan (2322)
92. Peter Thorsbro (2233)
133. Uno Skonnord (2112)
Open B:
43. Sofie Bech Dürrfeld (1793)
Jacob Sylvan blev bedst placerede dansker på plads 83 med 50% – 4½ point i de 9 partier. Det var dog knap et point under den forventede score. Uno Skonnord spillede en fin turnering, og de 3½ point var et helt point over forventet score. Skonnord tabte i sidste runde danskeropgøret til Sylvan. Peter Thorsbro havde en af de turneringer man hurtigt gerne vil glemme igen. Scoren 3½ var hele 2½ point under forventet, da mange af modstanderne havde ratingtal flere hundrede ratingpoint under Thorsbro.
I Open B scorede Sofie Bech Dürrfeld 5½ af 9, hvilket var lidt over et halvt point mere end forventet. Efter 7. runde lå hun i toppen af gruppen med 5½, men tabte desværre de to sidste partier.
Turneringen blev overraskende vundet af den unge Muhammed Muradli (2478) fra Aserbajdsjan (årgang 2003) der vandt udelt med 7½ point.
Link til resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr554482.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&fed=DEN&turdet=YES&flag=30
Link til hjemmesiden for skak i Paracin: https://www.paracinchess.rs/home_en.html