De to unge årgang 1999 spillere, Martin Percivaldi og Mikkel Manosri Jacobsen, er på normjagt i First Saturday i Budapest. I GM-gruppen har Martin 1/3, mens Mikkel i IM-gruppen har 1½/3. Link til resultater GM og IM. Link til First Saturday.
Mikkel Manosri Jacobsen jagter IM -norm i Budapest. Foto: Thomas Vestergård
—
Filip Boe Olsen er med i den 4. udgave af Chess Brains i Hamburg. Efter tre runder har Filip scoret 1 point. Link til resutater fra turneringen: HER. På Bundesligaens hjemmeside er der skrevet om turneringen: https://www.schachbundesliga.de/schachnews/4-new-chess-brains
—-
Seniorchef Steen Juul Mortensen har sendt et nyt seniornyhedsbrev på gaden: Det kan læses: HER
–—
Den norske holdturnering er afsluttet. SK 1911, Nordstrand og Vålerenga endte alle på 13 matchpoint. Så kunne man forstille sig, at mesterskabet ville blive afgjort på antallet af brætpoint; men i Norge har man valgt at indbyrdes kampe tæller før brætpoint, så Schakklubben av 1911 fra Oslo blev mestre, selvom Vålerenga havde flest brætpoint. Da Vålerenga havde tabt til både SK 1911 og Nordstrand, måtte de nøjes med bronzen. Martin Haubros klub Asker blev nummer 4. Martin scorede 50% i turneringen, lidt over forventet. Se slutstillingen her.
–—
Fries Nielsens hurtigskakturnering og Fredericia Mesterskabet i Skoleskak samlede lørdag 106 deltagere. I den øverste gruppe var nyudnævnte GM Jonas Buhl Bjerre suveræn og vandt alle 9 partier. Jesper Thybo blev en sikker nummer 2 med 7½ point.
Øvrige gruppevindere:
Gruppe 2: Morten Lyck Hansen, SK1968, 8/9
Gruppe 3: Alf Andries, Frem, 7½/9
Jesper Thybo, Jonas Bjerre og arrangør Niels Jørgen Fries Nielsen. Foto: Thomas Vestergård
—-
Onsdag blev der endnu en gang holdt Københavnsmesterskab i skoleskak for hold. Viktor Haarmark skriver: Med 280 børn på Mølleholmskolen blev det en stor succes, og det gik så glat som et kaotisk skakstævne nu kan gå. Ingen store problemer og en masse søde børn. En stor tak til alle de frivillige, som ville bruge en hverdag på at hjælpe med arrangementet. Uden dem var det ikke gået. Og en stor tak til lærerne, som var gode til at holde styr på børnene og som tog turen helt til Taastrup for at børnene kunne spille skoleskak.
Der bliver givet hånd inden rundestart. Foto: Loc A. Han
Resultater fra stævnet:
A-rækken:
1. Zahles Gymnasieskole med 20 point
2. Stengård Skole med 18½ point
3. Christians Døttre skole med 17 point
B-rækken:
1. European School med 18 point
2. Skolen på Grundvigsvej med 17½ point
3. Holbergskolen 1 med 17 point
4. Lindehøj 1 med 16 point
5. St. Annæ 1 med 15½ point
6. Zahles 1 med 15 point
C-rækken:
1. Langhøjskolen 1 med 17½ point
2-3. Stengårdskolen 2 17 point
2-3. Skolen ved Søerne 1 med 17½ point
4. Dyssegård skole 3 med 16½ point
5. Trangegård 1 med 15½ point
6. Dyssegård 2 med 15½ point
7. Zahles 1 med 15 point
8. Dyssegård 1 med 14½ point
9. Trangegård 2 med 13½ point
10. Bülowsvej 2 med 13½ point
Link til Københavns Skoleskak med mere fra stævnet: HER
—-
Landsfinalen i Skoleskak 2020 er aflyst på grund af Coronavirus. Landsfinalen skulle have været afholdt fredag den 19. marts, men med et forventet deltagerantal over 1000, har Dansk Skoleskak valgt at følge regeringens anbefaling og udskyde det store stævne. På hjemmesiden https://skoleskak.dk/ kommer der snarets en udmelding om en ny dato. Coronavirusen har også gjort, at de store turneringer Reykjavik Open og Bangkok Open er blevet aflyst.
—-
Ved Senior VM for hold i Prag er der spillet 3 runder, og det danske hold har spillet to matcher uafgjort 2-2 og vundet en enkelt match med 2½-1½. Link til resultater for det danske hold: HER og link til turneringens hjemmeside: http://www.wstcc2020.net/