Kvindelandsholdsspilleren Ellen Kakulidis bringer her 2. del af sin beretning om at flytte til et andet land, og bruge skakken som udgangspunkt for at komme ud og møde andre mennesker:
Et halvt år er ved at nærme sig sin afslutning her i Schweiz, og det betyder også at mine kampe i den lokale klubturnering samt holdturnering er ved at være færdigspillede. I alt blev det til 7 klubkampe, 3 holdkampe og en lynturnering rundt omkring i landet. Ikke prangende men nok til at holde formen ved lige.
De fleste lande afholder en form for holdturnering, med en øverste liga og så mange underliggende rækker der skal til for at dække efterspørgslen. I Danmark spilles der én turnering henover året ca. fra oktober til marts, i Spanien afvikles hele ligaen henover en uge og i Schweiz spiller man 2 holdturneringer på et år, SMM og SGM.
”Schweizerische mannschaftsmeisterschaft” (SMM, tror jeg holder mig til forkortelsen) spilles henover foråret og frem til efteråret og ”Schweizerische gruppenmeisterschaft” (SGM) spilles henover efteråret og frem til foråret. På den måde har man ligakampe kørende hele året rundt, og der er altid en kamp at se frem imod. En lille beretning fra en holdkamp:
Fælleskørsel er arrangeret fra klubben, spillerne bliver fordelt i biler og afsted det går mod en afsides krog af landet. Også denne gang til en by man aldrig har hørt tale om eller overvejet at betræde, medmindre det var med hensigt at spille en skakkamp. Stemningen er høj, der bliver snakket lidt om de tidligere runder, og hvordan en sejr i dag, virkelig vil gøre en forskel, hvis vi skal have en chance for at rykke op efter det seneste 1-7 tab. En af spillerne får også lige indskudt, hvis bare han havde spillet 64.Sb4, så var den altså endt 1.5-6.5. Bilerne ankommer til en tom parkeringsplads udenfor en weekend øde skole. Det runger helt i gangene når man træder ind. I kantinen er de lange borde tildækket med skakbrætter frem for de sædvanlige tallerkener, en lille bod med sodavand, kaffe, kage og andre sukkerholdige genstande er stillet frem i et hjørne og alt kan købes for en femmer. En holdleder går fortvivlet rundt i cirkler, der er kun 5 minutter til rundestart og ingen har hørt fra Hans, som altså havde lovet at være i tid denne gang. Min egen holdleder klapper mig på skulderen og siger ”vi har virkelig brug for en sejr i dag, ingen remisser”. Jeg ryster lidt på hovedet og sætter mig ned på plastikstolen, jaja, det er jo ikke liv eller død hernede i mesterrække 3.
SG Winthertur på udebane mod SprengSchach 1. Foto: Ellen Kakulidis
Min lille fortælling kunne ligeså godt have været fra en holdkamp i Danmark. Hele opsætningen og stemningen omkring holdkampe er ikke meget forskelligt fra det man ser derhjemme. Men alligevel er der nogle ting, som gør det lidt specielt. Til eksempel spiller holdene fra de lavere rækker 2 gange om året sammen med de bedste på hjemmebane, for på den måde at bringe alle spillere sammen både for inspiration og det sociale. Og når man ikke spiller sammen, så mødes man typisk på en restaurant efter runden er ovre, så alle klubbens spillere, der har været ude på slagmarken, kan mødes til lidt efterkamps-hygge. I Schweiz indebærer hygge det specielle kortspil ”Jassen”, der handler om at snyde hinanden, eller en omgang par-domino, som jeg nu har lært, ikke bare går ud på, at lægge hvilken som helst brik der passer (skakspillere vil altid vinde og der er altid ét rigtigt træk). Det giver en god stemning i klubben mellem stjernerne og de almindelige klubspillere, som jeg bestemt synes, at man kunne dyrke noget mere.
Holdet har også været gode til at tage sig af mig og bare lade som om, jeg altid har været en del af klubben. Man kommer ret langt med google translate, at deltage i træninger og at spille klubturneringen, når det kommer til at lære klubben og dens spiller at kende. I realiteten er der ikke så stor forskel på at være skakspiller i Schweiz eller i Danmark.
En lille sjov opgave fra et af mine gevinstpartier i Winthertur klubturnering.
Kakulidis, Ellen – Kessler, Manrad: Sort har lige spillet 22..e6.
Man fanger dronningen efter: 23.Th3, Dg4 24.Se3
Alt i alt, har jeg taget 6,5 point på 9 kampe. Næste stop bliver Wijk aan Zee og så kommer der en beretning om alt det skak man kan opleve i Schweiz udenfor skakklubben.