Det 50. Individuelle Danmarksmesterskab i skak for blinde og svagtseende blev vundet af Ernst Bindzus fra Evans i Vejle med 1½ points forspring til Henning Johansen.
Ernst Bindzus – suveræn danmarksmester. Foto: Thomas Vestergård
Læs Erik Bremers fine beretning om hele turneringen her.
Furesø Open havde deltagelse af 46 spillere med GM Jonny Hector fra Nordkalotten som klar favorit. Han tabte dog det afgørende parti i sidste runde til FM Mikkel Strange, hvilket betød at FM Sandi Stojanovski, Frederiksværk Skakklub strøg til tops med scoren 5½/6 og vandt førstepræmien på 5000 kr. På de næste pladser fulgte FM Mikkel Strange og Nicolai Kvist Brondt Pedersen med 5 point, der igen spillede en god turnering. Link til resultater fra turneringen: HER
Skak i dagtimerne er slået rigtig godt an i København. KSUs 4. Dagturnering 2018 startede mandag i K41s lokaler i Valby. Hele 48 deltagere har meldt sig til 9 runder skak indtil 17. december. En turneringen, der fortjener omtale og bestemt også et besøg. Valby Station ligger 100 meter fra spillestedet. Se mere her.