Topopgøret i Landsholdsklassen endte overraskende med, at IM Bjørn Møller Ochsner med sort besejrede feltets eneste stormester Allan Stig Rasmussen. Ifølge kommentator Per Andreasen var det en lang computervariant, hvor begge spillere havde trækkene med hjemmefra. Bjørn afviste Allans angreb og slog kontra i et meget spændende parti:
Topopgøret i 4. runde endte med sejr til IM Bjørn Møller Ochsner. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen
Feltets yngste spiller, den kun 13-årige Jonas Bjerre fra Skanderborg, besejrede IM Nikolaj Borge i et teknisk flot spillet slutspil og er nu med i topstriden i gruppen. Den sidste IM-norm, og dermed IM-titlen som den yngste danske spiller nogensinde, er også inden for rækkevidde. Kravet er 2 point i de sidste 5 partier.
FM Jonas Bjerre – på vej mod IM-titlen i Svendborg. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen
FM Poul Rewitz kom endelig på tavlen med en sejr over IM Mads Hansen. Poul ofrede i åbningen en bonde, men fik kraftigt initiativ for den, og i et tårnslutspil spillede Poul mange fine træk og vandt partiet.
Kampgejsten i Landsholdsklassen er intakt – samtlige partier fandt en vinder i runde 4!
Resultaterne i runde 4:
GM Allan Stig Rasmussen – IM Bjørn Møller Ochsner 0 – 1
IM Jesper Søndergård Thybo – IM Martin Percivaldi 1 – 0
IM Mads Hansen – FM Poul Rewitz 0 – 1
IM Rasmus Skytte – IM Mikkel Djernæs Antonsen 0 – 1
IM Nikolaj Borge – FM Jonas Buhl Bjerre 0 – 1
Stillingen i Landsholdsklassen efter 4 runder:
1. IM Bjørn Møller Ochsner, 3½ point
2. – 4. GM Allan Stig Rasmussen, 3 point
2. – 4. FM Jonas Buhl Bjerre, 3 point
2. – 4. IM Mikkel Djernæs Antonsen, 3 point
5. IM Jesper Søndergård Thybo, 2½ point
6. – 10. IM Martin Percivaldi, 1 point
6. – 10. IM Mads Hansen, 1 point
6. – 10. IM Rasmus Skytte, 1 point
6. – 10. IM Nikolaj Borge, 1 point
6. – 10. FM Poul Rewitz, 1 point
5. runde spilles i morgen onsdag kl. 14:00. Odds fra Danske Spil på kampene i parentes:
IM Bjørn Møller Ochsner – IM Mads Hansen (1,65 – 2,50 – 7,00)
FM Jonas Buhl Bjerre – GM Allan Stig Rasmussen (4,95 – 1,85 – 2,45)
IM Mikkel Djernæs Antonsen – IM Nikolaj Borge (1,90 – 2,30 – 5,25)
IM Martin Percivaldi – IM Rasmus Skytte (3,20 – 1,65 – 4,30)
FM Poul Rewitz – IM Jesper Søndergård Thybo (7,15 – 2,60 – 1,60
Link til live fra Landsholdsklassen: http://liveskak.dk/DM/2018
Yderligere omkring 65 spillere satte sig til brætterne tirsdag kl. 18:30 på Hotel Svendborg, da Kandidatklassen og de to G7 grupper startede. I Kandidatklassen, hvor vinderen kvalificerer sig til næste års Landsholdsklasse, fik de tre spillere i gruppen over 2300 i rating fik ikke en god start, da de blot scorede to remiser. Resultater fra DM: HER
Link til hjemmesiden for Skak DM 2018: http://www.skak-dm.dk/