Tredje runde i Aarhus bød på endnu en kamprunde, hvis man lige så bort fra partiet mellem de to unge talenter FM Filip Boe Olsen og FM Jonas Buhl Bjerre, der sluttede remis efter en trækgentagelse i 21 træk.
På trods af en lidt harmløs åbning (afbytningsvarianten i fransk) fik GM Dmitrij Kollars en fordel, da hollænderen IM David Miedema valgte at give løberparret væk allerede i åbningen. I en stilling, hvor sort ville have tabt en bonde, lavede hollænderen en stor fejl, som kostede en officer. Det bringer Kollars alene i front efter 3 runder af turneringen.
IM Igor Teplyi fik sin første sejr i turneringen, og det gik ud over FM Martin Matthiessen der, med dagens nederlag, stadig ikke er kommet på tavlen i turneringen. Åbningen var dronninggambit, og Igor fik stor fordel, da han fik skubbet bønderne frem i centrum og fik en farlig fribonde der kostede en kvalitet og dermed partiet.
IM Igor Teplyi spillede et godt parti, og er tilbage på 50% i turneringen. Foto: Thomas Vestergård
IM Jesper Søndergaard Thybo spillede med sort et meget korrekt parti i en nimzo-indier mod GM Evgeny Vorobiov. I et tårnslutspil med 4 bønder på hver side tog spillerne remis.
Dagens sidste parti mellem Rasmus Thøgersen og GM Aloyzas Kveinys var en hårdrejsende affære. Masser af fejl undervejs, hvor først Kveinys begår en stor fejl der taber en officer, for sidenhen at få modspil. Så begår Rasmus Thøgersen flere fejl, hvilket giver Kveinys chancen for at vinde. Det ser han ikke, og de ender ud i et remisslutspil. Ved gennemspil af partiet kan man se, hvorledes man holder remis med løber mod tårn. Man skal huske at gå i det rigtige hjørne i forhold til løberens farve!
3. rundes resultater:
IM David Miedema, Holland (2371) – FM Filip Boe Olsen, Danmark (2300) – FM Jonas Buhl Bjerre, Danmark (2368) ½ – ½
Rasmus Thøgersen, Danmark (2334) – GM Aloyzas Kveinys, Litauen (2550) 0 – 1
GM Dmitrij Kollars, Tyskland (2509) – IM David Miedema, Holland (2371) 1 – 0
IM Igor Teplyi, Danmark (2402) – FM Martin Matthiesen, Danmark (2314) 1 – 0
GM Evgeny E. Vorobiov, Rusland (2548) – IM Jesper Søndergård Thybo, Danmark (2479) ½ – ½
Stillingen efter 3. runde:
1. GM Dmitrij Kollars, Tyskland (2509), 2½ point
2. – 3. GM Evgeny E. Vorobiov, Rusland (2548), 2 point
2. – 3. IM Jesper Søndergård Thybo, Danmark (2479), 2 point
4. – 8. IM Igor Teplyi, Danmark (2402), 1½ point
4. – 8. FM Jonas Buhl Bjerre, Danmark (2368), 1½ point
4. – 8. FM Filip Boe Olsen, Danmark (2300), 1½ point
4. – 8. GM Aloyzas Kveinys, Litauen (2550), 1½ point
4. – 8. Rasmus Thøgersen, Danmark (2334), 1½ point
9. IM David Miedema, Holland (2371), 1 point
10. FM Martin Matthiesen, Danmark (2314), 0 point
Resterende program:
Tirsdag den 13. februar kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 14. februar kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 15. februar kl. 17:00: 6. runde
Fredag den 16. februar kl. 17:00: 7. runde
Lørdag den 17. februar kl. 16:00: 8. runde
Søndag den 18. februar kl. 10:00: 9. runde
De første 7 runder spilles i Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N, mens de sidste to runder spilles sideløbende med Aarhusmesterskabet på Rosenvangskolen i Viby.
Turneringens hjemmeside: http://www.chesshouse.dk/gm/
Hjemmesiden for Chess House: http://www.chesshouse.dk/