Korchnoi ved San Sebastian Open i 2011. Foto: David Llada.
Viktor Lvovich Korchnoi døde i dag den 6. juni i Wohlen i Schweiz i en alder af 85 år. Den sidste tid var han alvorligt syg, og blev i sidste uge indlagt på hospitalet med indre blødninger. I marts fyldte han 85 år, og i den forbindelse bragte skak.dk en nyhed, som kan læses HER
Danmarks stærkeste skakspiller, Peter Heine Nielsen, har på Facebook bragt følgende fine opdatering: “Viktor Korchnoi er død. En af skakkens helt store legender, især med koldkrigsdramaet imod Karpov i Baguio, hvor han kun var en sejr fra at blive verdensmester. Korchnoi selv bad om ikke at blive husket som helgen, og det skal vi absolut undlade. Hærdet af opvæksten under krigen i Leningrad blev han en overlever, med mange usympatiske træk. Men også med en hård skæbne, afhoppende fra Sovjetunionen efterladende sig sin søn. Min personlige erindring er et remis parti i Norge hvor han opførte sig høfligt og hyggeligt i efteranalyserne, hvilket gjorde mig nærmest bekymret på hans vegne. Skak-verdenen er en stor karakter mindre, der har beriget os på godt og ondt”
Selvom han aldrig blev verdensmester, havde han en plusscore mod verdensmestrene Tal, Spassky og Petrosian og spillede lige op med Botvinnik og Fischer. Spillestilen var i de unge år præget af “counterattack” mens han i sine bedste år var en “allrounder” med en stil som Fischer. Her er nogle eksempler på hans imponerende spillestyrke mod verdensmestrene.
Mod Botvinnik (1960) med hvid: GENNEMSPIL
Mod Smyslov (1952) med sort: GENNEMSPIL
Mod Tal (1962) med hvid: GENNEMSPIL
Mod Petrosian (1965) med hvid: GENNEMSPIL
Mod Spassky (1977) med sort: GENNEMSPIL
Mod Fischer (1962) med sort: GENNEMSPIL
Elegant slutspilsteknik mod Karpov (1978) med hvid: GENNEMSPIL
Mod Kasparov (1983) med de sorte: GENNEMSPIL
Kun en enkelt gang lykkedes det Korchnoi at slå Kasparov. Her i samtale i forbindelse med Korchnois 80-års fødselsdag i Zürich i 2011. Foto: Chessbase