DM starter lørdag

Spillerne i Landsholdklassen og deltagerne i ”Kort påske 1” indleder årets danmarksmesterskab på lørdag kl. 14.00 på Konventum i Helsingør. Inden da har der været en åbningsreception fra kl. 13.00.

 

Mens tilmeldingen til Landsholdsklassen har været lukket siden 11. marts, er det stadig muligt at melde sig til alle de øvrige grupper. Eneste krav er, at man er tilmeldt, og har betalt indskud, senest to timer før første runde starter i den pågældende gruppe. Til Lyn DM skal man dog melde sig til og betale senest dagen før, mere herom længere nede i artiklen.

Oddset
Igen i år samarbejder DSU med Danske Spil. Allerede nu er Odds på den samlede vinder offentliggjort. Danske Spil har mest fidus til at den forsvarende mester, GM Sune Berg Hansen, genvinder sit DM. GM Lars Schandorff, IM Mads Andersen og GM Allan Stig Rasmussen må deles om at være det næste bud på en vinder.

Odds hos Danske Spil:

Skak DM – Vinderen – Odds
1. GM Sune Berg Hansen 3,00
2. GM Allan Stig Rasmussen 6,00
3. GM Lars Schandorff 6,00
4. IM Mads Andersen 6,00
5. GM Davor Palo 7,00
6. IM Christian Kyndel Pedersen 12,00
7. IM Helgi Dam Ziska 12,00
8. IM Mikkel Antonsen 16,00
9. GM Jens Kristiansen 25,00
10. Dara Akdag 200,00

 

Udover at kunne spille på den samlede vinder, vil det også være muligt at spille på de enkelte kampe. For at følge med i Oddsene på de individuelle partier, kan man følge med på turneringens hjemmeside: www.skak-dm.dk og hos Danske Spil.

Lyn DM
Førstepræmien på 5.000,- kr. i Lyn DM er sponseret af Danske Spil. Det vil også være muligt at spille på den samlede vinder af Lyn DM på Oddset.

 

For at Danske Spil kan udarbejde Odds, og man kan nå at spille på en lynmester, er tilmeldingsfristen til Lyn DM skærtorsdag kl. 18.00. Her skal både tilmelding og indskud (100,- kr.) skal være registreret på stævnekontoret.

 

Kommer man først til spillestedet langfredag, hvor turneringen spilles fra kl. 19.00, kan man benytte bankoverførsel. Se kontonummer på DM-siden: www.skak-dm.dk

 

skak dm13_foto_oddset