Esmat Guindy endte på andenpladsen i DM i Hurtigskak for kvinder, men da vinderen Sietske Greeuw repræsenterer Holland internationalt, går titlen til Viborg-spilleren.
13 deltagere var mødt op i Middelfart Skakklubs fine lokaler centralt i byen, og selvom der var stor styrkeforskel på top og bund, blev det en meget spændende turnering, der først blev afgjort i det allersidste parti. Her tabte sidste års vinder Sandra de Blecourt til Sietske Greeuw på tid. Greeuw havde så 5 point og vandt turneringen et halvt point foran Esmat Guindy.
Sietske Greeuw (foto: thv)
Danmarksmester Esmat Guindy (foto: thv)
Alle turneringens partier blev vist live på internettet og kan gennemspilles her.
Bedste spiller under 1900 blev Thea Nicolajsen mens Ellen Fredericia vandt præmine for bedst under 1300.
Alle deltagerne (foto: thv)
Søndag kl. 10.00 spilles det åbne DM i Hurtigskak.