Forhåndsfavorit Vladimir Georgiev fra Makedonien fører H.C. Andersen Mind Games i Odense alene inden de to sidste runder. Georgiev har 6 af 7. Andenpladsen deles af GM Henrik Danielsen og IM Andreas Skytte Hagen med 5½ point.
Fredag aften vandt Georgiev også lynturneringen på deling med Henrik Danielsen. De to spillede så en hurtig remis lørdag morgen.
Vinderne af lynturneringen – Danielsen og Geogiev. (foto: thv)
I lørdagens anden runde spillede Danielsen remis med tyske IM Thorsten Michael Haub mens Geogiev slog Jens Ove Fries Nielsen i et spændende parti, hvor danskeren med sort ofrede en officer for angreb mod den hvide kongestilling, men Georgiev holdt hovedet koldt og vandt i 57. træk.
Dagens danske lyspunkt stod IM Andreas Skytte Hagen for, da han slog GM Andrei Maksimenko (2554) i 7. runde. Hagen møder med hvid den førende Vladimir Georgiev søndag morgen.
IM Andreas Skytte Hagen (foto: thv)