Jetsmark udelukket fra Europa Cuppen

Vinderen af XtraCon-Skakligaen Jetsmark er blevet udelukket fra Europa Cuppen for klubhold, der spilles i den israelske by Eilat til oktober.

Udelukkelsen skyldes at holdet ikke har levet op den Europæiske Skak
Union, ECUs, dress code. Det er billedet af IM Jakob Vang Glud med tophue i
de sidste to runder af XtraCon-Skakligaen, der er faldet ECU for brystet.


IM Jakob Vang Glud (til højre) med den famøse hue (foto: thv)

ECUs dress code forbyder at man spiller med hat, ligesom der ved det for nylig afholdte EM for kvinder, var en regel for, hvor mange knapper, der måtte være åbne i toppen af kvindernes skjorter, se omtale i Ekstra Bladet her.

ECU stopper ikke ved at udelukke Jetsmark fra Europa Cuppen. Jakob Vang
Gluds to sidste partier i XtraCon-Skakligaen vil for Vang Gluds vedkommende
blive Elo-ratet, som om han havde tabt.

Ratingkomiteens formand, Leif Jensen, fortæller, at det er helt efter bogen, at man rater partier som tabt, når det efterfølgende viser sig, at dress coden er overtrådt. ”I dette tilfælde er det næsten en for lille straf. Det er en meget fjollet hue.” udtaler Leif Jensen.