Kvartet fører Senior DM

Efter to runder er der fire spillere tilbage med maksimum ved Senior DM i Odense.

8 partier bliver bragt live fra kl. 11.00 på adressen: 
www.skakportal-fyn.dk/live/

De to første runders toppartier kan gennemspilles længere nede på siden.

Fra arrangørerne har vi modtaget nedenstående:

Af Niels Erik Nielsen
Efter 2. runde
Ved Senior DM i Odense er der efter 2. runde kun fire spillere tilbage med maksimumpoint. Derpå følger 9 mand med 1½ point, heriblandt topseedede Jørn Sloth, Nordre, som i 2. runde spillede remis mod arrangørklubbens formand Jørn Moestrup. 


Odenses borgmester Anker Boye udførte Jørn Sloths førstetræk mod Arne Larsen i 1. runde. (foto: Niels Erik Nielsen)

De to første runder har budt på flere overraskelser, således vandt feltets to lavest ratede deltagere Christian Winther, Læseforeningen og Finn Andersson, Randers i 1. runde over hhv. Bjørn Laursen, Evans og Knud Aage Rasmussen, Odense Skakklub.

Det kom ligeledes bag på alle, at 21. seedede Kurt Ploug, Læseforeningen i samme runde formåede at klare remis mod 4. seedede Jørgen Jørgensen, Nørresundby.

Topstillingen: 1-4. Jens Kølbæk, Nørresundby, Pouelsten Holm Grabow og Svend Aage Madsen, begge Randers samt Erik Holm Jacobsen, Vordingborg, alle 2 point.

Niels Erik Nielsen

 

Turneringens hjemmeside: www.lfskak.dk