FIDE Grand Prix 2009

Lørdag er fridag i det 4. FIDE Grand Prix. Inden de sidste 4 runde fører Aronian og Alekseev; men feltet er meget jævnbyrdigt.

Der er således kun 1½ point mellem nr. 1 og nr. 13, så med en god slutspurt, kan nr. 13 godt gå hen og vinde turneringen.

Kun Ivanchuk synes uden mulighed for at vinde turneringen. Den normalt så stærke ukrainer har som den eneste spiller i turneringen endnu ikke vundet et parti.

Ubekræftede rygter på Internettet fortæller, at Sergey Karjakin meget vel har spillet sit sidste skakparti som repræsentant for Ukraine. Grunden skulle bl.a. være de manglende penge i ukrainsk skak. Karjakin vil fremover angiveligt stille op for Rusland.

Stillingen efter 9. runde:
1. GM Evgeny Alekseev (2716), Rusland, 5½ point
    GM Levon Aronian (2754), Armenien, 5½ point
3. GM Peter Leko (2751), Ungarn, 5 point
    GM Peter Svidler (2726), Rusland, 5 point
    GM Etienne Bacrot (2728), Frankrig, 5 point
6. GM Sergey Karjakin (2721), Ukraine, 4½ point
    GM Alexander Grischuk (2748), Rusland, 4½ point
    GM Vladimir Akopian (2696), Armenien, 4½ point
    GM Pavel Eljanov (2693), Ukraine, 4½ point
10.GM Gata Kamsky (2720), USA, 4 point
    GM Boris Gelfand (2733), Israel, 4 point
    GM Shakhriyar Mamedyarov (2725), Azerbaijan, 4 point
    GM Rustam Kasimdzhanov (2695), Uzbekistan, 4 point
14.GM Vassily Ivanchuk (2746), Ukraine, 3 point

Live-dækning med mere på: http://nalchik2009.fide.com/