For tredje år i træk afholder BMS Skak (tidligere Skovlunde) og Taastrup Skakforening en stærk international turnering, hvor den danske juniorelite udgør en stor del af feltet.
Turneringen startede i går aftes, og første runde gav med undtagelse af et enkelt parti lutter favoritsejre.
I toppen er den russiske stormester og sidste års vinder, Mikhail Ivanov, igen favorit blandt de 26 deltagere, men han kan vente hård modstand fra blandt andre IM Jakob Vang Glud, FM Allan Stig Rasmussen, IM Simon Bekker-Jensen og FM Esben Lund.
Der transmitteres LIVE fra de første 8 brætter.
Det resterende program:
2. runde 3. maj kl. 14.00-19.00
3. runde 3. maj kl. 19.00-24.00
4. runde 4. maj kl. 10.00-15.00
5. runde 4. maj kl. 15.00-20.00
6. runde 5. maj kl. 10.00-15.00
7. runde 5. maj kl. 15.00-20.00
8. runde 6. maj kl. 10.00-15.00
9. runde 6. maj kl. 15.00-20.00