Midtvejsføring til Carlsen og Anand

Inden spillerne flytter fra Mexico og påbegynder anden halvdel af Morelia/Linares turneringen i Spanien deler norske Magnus Carlsen og inderen Viswanathan Anand føringen med hver 4.5 point.


6. runde (24.02):

Carlsen        – Leko            remis
Morozevich     – Svidler         remis
Aronian        – Topalov         remis
Anand          – Ivanchuk        remis

Morelia/Linares 2007
16.02 – 10.03

Stillingen efter 7 runder:

1 Anand 4.5
  Carlsen  
3 Ivanchuk 4.0
4 Aronian 3.5
  Svidler  
6 Leko 3.0
  Topalov  
8 Morozevich 2.0

8. runde (02.03, 15:30):

LIVE

Leko Ivanchuk
Anand Topalov
Aronian Svidler
Morozevich Carlsen

Det blev næsten til en ekstra fridag for spillerne, da alle partier sluttede remis og de fleste uden egentlig kamp. Kun Anand-Ivanchuk gik over 30 træk.

7. runde (25.02):
Svidler        – Carlsen         remis
Ivanchuk       – Aronian         1 – 0
Leko           – Anand           0 – 1
Topalov        – Morozevich      1 – 0

Med et par præcise træk i midtspillet holdt Carlsen balancen mod Svidler fra en stilling, der nemt kunne have udviklet sig i nordmandens disfavør. Ivanchuk viste høj klasse ved stille og roligt at udspille Aronian. Trækkene 17.Tcc1 for at undgå at alle tårne forsvinder og efterfølgende 21.La4 fulgt af 22.Lb3 med varigt tryk mod d5 var bemærkelsesværdige træk. Topalov-Morozevich var en rodet affære. Russeren havde formentlig fordel i det tidlige midtspil men spillede galt og endte i store problemer op mod tidnøden. En fejl fra Topalovs side gav Morozevich mulighed for at holde balancen, men russeren fandt ikke den bedste mulighed i træk 40, og så endte det med den bulgarske verdensetters første gevinst i turneringen.

Anand indhentede Carlsen, da han lidt heldigt slog Leko. Inderen måtte gennem et vanskeligt midtspil hans bondeovervægt på dronningfløjen gjorde udslaget:

 Peter Leko (2749)
 Viswanathan Anand (2779)
Morelia/Linares (7) 2007 

1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.g3 d5 4.Sf3 dxc4 5.Lg2 a6 6.0–0 Sc6 7.e3 Ld7 8.Sc3 b5 9.Se5 Sxe5 10.dxe5 Sd5 11.Sxd5 exd5 12.Dxd5 Tb8 13.a4 Lb4 14.Td1 De7 15.Ld2 Lc5 16.axb5 axb5 17.La5 c6 18.Dd2 Tc8 19.Tac1 h5 20.b4 La7 21.Ta1 Th6 22.Dc3 Lf5 23.e6 Txe6 24.Dxg7 Lg4

25.Td2
Leko misser en fantastisk mulighed med 25.Lxc6+! Texc6 26.Ld8!. Den kan ikke tages, og en nærmest forceret variant er nu: 26…Tg6 27.Dh8+ Df8 28.De5+ Te6 29.Dxb5+ Tec6 30.Lf6 Lxd1 31.Txd1 Lb6 32.De5+ Te6 33.Dd5 Td6 34.Dxd6 Dxd6 35.Txd6, og Hvid vinder.
25…Lb8 26.h3 Le5 27.Dg8+ Df8 28.Dxf8+ Kxf8 29.Tc1 Lf5 30.e4 Lh7 31.Lb6 Lf6 32.h4 Lxe4 33.Lh3 Ld5 34.Lxe6 fxe6 35.Lc5+ Le7 36.Lxe7+ Kxe7 37.Tb2 Kd6 38.Kf1 c5 39.Ke2 cxb4 40.Txb4 Kc5 41.Tcb1 Lc6 0–1