Politiken Cup flytter til Lo-skolen

Københavns Skak Union har indledt et spændende samarbejde med Lo-skolen i Helsingør, der blandt dannede rammen om sidste års afslutning i Skakligaen. Det bevirker, at Copenhagen Chess Festival fra 2007 flytter til nordsjælland og får så gode fysiske rammer, at der i realiteten ikke vil være loft over et muligt antal deltagere. Derudover får KSU mere økonomisk frirum til at gøre turneringen både større og stærkere.

Samtidig er det af Nordisk Skakforbund også besluttet at give turneringen status af Nordisk Mesterskab, hvilket betyder, at bedst placerede spiller, kvinde og veteran i Politiken Cup 2007 får titel af Nordisk Mester.

Allerede her ni måneder før næste års turnering er de første aftaler med stærke stormestre indgået, hvor den foreløbige liste føres an af brasilianeren Giovanni Vescovi.

Pressemeddelelse fra KSU

Politiken Cup